Skøn lejlighed i luksuriøst ejendomskompleks med pool
Denne dejlige lejlighed med den smukkeste udsigt over landskabet og Chianni by, er beliggende på førstesalen i et rustikt og luksuriøst ejendomskompleks i gåafstand til den charmerende landsby Chianni.
Beboerne i komplekset har adgang til skøn, velholdt fælles have med flere hyggekroge samt en lækker pool med panoramaudsigt.
Boligen er perfekt renoveret, i typisk, rustik toscansk stil, med materialer af høj kvalitet. Fra entréen er der adgang til et dejligt åbent rum med køkken og stue, som begge er direkte forbundet til den private terrasse med udsigt til poolområdet. Fra en fordelingsgang er der adgang til et moderne badeværelse, et skønt, rummeligt soveværelse med god skabsplads samt et studio.
Inkluderet i prisen er to parkeringspladser – den ene udendørs, og den anden i den underjordiske garage.
Lejligheden er beliggende i gåafstand til den autentiske toscanske landsby Chianni, hvor man – udover de mest nødvendige serviceydelser såsom en bank, et posthus, et apotek osv. – finder et charmerende torv med gode restauranter, typiske kaffebarer, bageri, dagligvareforretninger og butikker.
Chianni har en fantastisk beliggenhed i det smukke landskab i bakkerne ved Pisa, med kort afstand til havet og Toscanas smukke strande, berømte middelalderbyer som San Gimignano og Volterra og de større byer Pisa og Livorno. Den smukke, grønne nationalpark Maremma ligger tæt på, og det samme gælder det berømte vinområde Bolgheri.
I november finder byens årlige vildsvinefestival sted med underholdning og masser af muligheder for at smage på lokale specialiteter.
Chianni ligger kun 40 km. fra lufthavnen i Pisa, og cirka en times kørsel fra lufthavnen i Firenze.
Energimærke:
Kontantpris: | € 249.000 |
Kr. 1.855.050* | |
Boligtype: | Lejlighed |
Antal værelser i alt: | 3 |
Antal soveværelser: | 1 |
Antal badeværelser: | 1 |
Boligareal – kvm: | 58 |
Jord, have – kvm: | |
Altan, terrasse: | Ja |
Antal plan: | 1 |
Etage: | 1 |
Swimmingpool: | Ja - fælles |
Beliggenhed: | Chianni |
Område: | Toscana |
Sagsnr.: | CH276 |
Vær venligst opmærksom på, at kortet nedenfor viser det område, boligen ligger i – kortet viser ikke den nøjagtige placering.
* Den danske pris i kr. er angivet ud fra Euro-kurs 7,45. Boligens pris er fastlagt i Euro og der må således tages forbehold for kursudsving ved omregning til danske kroner. Omkostninger til notar, tinglysning, registreringsafgift, skat m.v. er ikke inkluderet i prisen, da købers valg af bl.a. registreringsform påvirker udgiften. Udgiften beregnes således ud fra købers valg. Se mere under ‘Værd at vide’ og i salgsopstillingen for hver enkelt ejendom.