Om os – Toscana Bolig
Toscana Bolig er et italiensk ejendomsmægler firma – ejet af ejendomsmægler MDE Peter Christian Simmering, der er den eneste dansk registrerede ejendomsmægler, som udelukkende beskæftiger sig med formidling af lejligheder, huse, landejendomme, vingårde og liebhaverboliger i Toscana, Rom, Piemonte, Umbria, Liguria og andre italienske regioner. Hos Toscana Bolig har vi specialiseret os i praksis og lovgivning indenfor italiensk bolighandel – herunder købsprocesser og arvesager.
Gennem en lang årrække har vi beskæftiget os med formidling af italienske boliger og med rådgivning i forbindelse med boligkøb i hele Italien – fra Alperne og den smukke Riviera i nord til Amalfi og Sicilien i Syditalien.
Peter Christian Simmering
Licensed International Real Estate Broker – Ejendomsmægler MDE
Peter er dansk registreret ejendomsmægler og ligeledes Licensed International Real Estate Broker med speciale i italiensk ejendomshandel.
Peter er oprindelig født i Argentina, drog som ung til USA i nogle år, hvor han mødte sin hustru Berit.
Peter flyttede til Danmark i begyndelsen af 90’erne og i 2024 er han flyttet permanent til Italien.
Efter at have været direktør for flere større attraktioner i København, valgte Peter at forene sin uddannelse som ingeniør og sin dybe indsigt i den latinske kultur med sin passion for køb og salg af boliger ved at uddanne sig til ejendomsmægler med praktisk erfaring fra bl.a. Home og Place2Live.
I 2007 har Peter startet Toscana Bolig.
Peter er den ansvarlige ejendomsmægler på alle sager, der handles via Toscana Bolig.
Peter taler naturligvis dansk, men også flydende italiensk, spansk og engelsk.
Mød Peter i TV2 programmet
‘SOMMER TIL SALG’
Sebastian Simmering
Regnskabschef og skattespecialist
og super boligfinder
Sebastian er specialiseret i internationale skatteforhold – i særdeleshed vedr. Danmark og Italien.
Sebastian er uddannet indenfor erhvervsøkonomi – jura på CBS i København. Efter sin bachelor er han fortsat med kandidaten, hvor han i sit speciale har fokuseret på netop internationale skatteforhold. Han har stor viden om, hvad det betyder – bl.a. skattemæssigt – at købe fast ejendom i Italien.
Sebastian har siden sin barndom været fast tilknyttet Italien. Udover at han elsker det italienske liv, har Sebastian grundig indsigt i kulturen og historien. I dag er han fast bosiddende i Toscana, hvorfra han varetager mange opgaver for såvel Toscana Bolig som for andre erhvervskunder og private.
I sin fritid spiller Sebastian golf – han er faktisk en ret habil spiller, der nyder de mange dejlige toscanske golfbaner i bl.a. Vinci og Castelfalfi.
Sebastian taler dansk og engelsk – og er ved at få styr på det italienske sprog.
Mød Sebastian i TV2 programmet
‘SOMMER TIL SALG’
Berit Simmering
Marketing
Home Styling og indretning
Berit tager sig af marketing og endvidere af boligindretning for de kunder, der ønsker assistance med at skabe en hyggelig atmosfære i deres italienske bolig.
Berit er dansker med stor rejselyst – i særdeleshed hvad angår Italien, som er hendes store passion.
Hun deler gerne ud af sin begejstring for at eje en smukt indrettet og velfungerende feriebolig i Italien og alt det, der er skønt ved at blive en del af den fantastiske italienske kultur – i særdeleshed i Toscana.
Med udgangspunkt i sin uddannelse fra Suhr’s Seminarium, hvor især boligindretning og kommunikation havde hendes største interesse, har hun siden 80’erne beskæftiget sig med bl.a. boligindretning, udstillinger og informationsformidling – fx hos 3M, Topdanmark og andre store virksomheder.
Berit taler naturligvis dansk, men kan i al beskedenhed også klare sig på italiensk, svensk, tysk og engelsk.
Mød Berit i TV2 programmet
‘SOMMER TIL SALG’
Når du vil købe en bolig i Italien, anbefaler vi, at du får professionel assistance – også selvom du måske kan tale sproget. At købe hus i Italien er nemlig meget anderledes, end det du kender til fra dansk bolighandel. Uanset om du vil købe en feriebolig – til privat formål, evt. med henblik på hel eller delvis ferieudlejning – som investering, som erhverv og/eller som din helårsbolig, fordi du vil flytte permanent til Italien, bør du alliere dig med en kyndig rådgiver, der har grundig erfaring og et indgående kendskab til både italiensk bolighandel, lovgivning og praksis.
Toscana Bolig ApS er omfattet at Dansk Ejendomsmæglerforenings ”tryghedsmærker”, som kun må anvendes af ejendomsmæglere med forsikringen i orden. Ønsket fra DEs og Forbrugerrådets side er at sikre forbrugerne mod illegale ejendomshandlere og give forbrugerne et reelt valg på markedet. Vær opmærksom på, at uanset hvad andre ejendomformidlere måtte fortælle dig, så er Toscana Bolig ApS den eneste ejendomsmægler, der formidler fast ejendom i Italien og har opnået både tryghedsmærket for ‘Boligkøb i udlandet’ og for ‘Køberrådgivning’.
Ved at handle gennem Peter Simmering, Toscana Bolig, som din ejendomsmægler, opnår du følgende fordele:
Faglig tryghed: Man er sikker på at handle med en ejendomsmægler, der har de faglige kvalifikationer til at handle fast ejendom. Samtidig er man sikret, at al materiale også udleveres i en dansk version.
Økonomisk tryghed: Man er sikker på, at handlen er omfattet af ejendomsmæglerens ansvarsforsikring og garantistillelse – og at mægleren stiller sikkerhed for deponerede midler.
Juridisk tryghed: Man er sikker på at handle med en ejendomsmægler, der er omfattet af den danske lov om omsætning af fast ejendom.
Forbrugertryghed: Man er sikker på at handle med en ejendomsmægler, der er underlagt de strengeste forbrugerbeskyttelsesregler gennem både lovgivning og brancheforeningsregler. Samtidig er man som forbruger sikret muligheden for at klage til Klagenævnet for Ejendomsformidling og Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. Se mere herom nedenfor.
Hos Toscana Bolig ApS rådgiver vi dig på dansk med baggrund i både den danske og den italienske lovgivning.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål vedr. boliger i Toscana og andre dele af Italien.
Mød Peter, Berit og Sebastian i TV2 programmet
‘Sommer til salg‘.
Sebastian, Peter og Berit viser de smukkeste boliger i både Toscana og i Rom.
Serien ‘Sommer til salg’ havde præmiere
den 30. april 2024 på TV2 Fri.
Programmerne kan også ses på TV2 Play.
Oplev Toscana Bolig i DR Hammerslag
i Toscana.
Se det populære tv-program med skønne
boliger, som Toscana Bolig
har formidlet i Toscana
Kontoret i Italien ligger på
Via Giovanni XXIII, 18
50059 Vinci, Firenze, Toscana
Kontakt os venligst pr. telefon, så vi kan aftale møde.
Telefonnr. Italien: +39 333 8799 116
Dansk tlf.nr. +45 45 81 45 11
Vores telefon er åben: Mandag – fredag kl. 9.00-18.00
Til orientering:
Alt indhold på dette website; – billeder, tekster m.v. – tilhører Toscana Bolig®.
© 2007-2024 All rights reserved.
Toscana Bolig® er et registreret varemærke ejet af Toscana Bolig v/Peter Simmering.
Peter Simmering er udover at være Licensed International Real Estate Broker også dansk registreret ejendomsmægler – registreret i Erhvervsstyrelsens Ejendomsmæglerregister, medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening og har tegnet forsikring for ansvar og garantistillelse, der gælder ved formidling af fast ejendom.
Forsikringen er tegnet hos:
HDI Forsikring
Langebrogade 3F
1411 København K
www.hdi.global/da-dk tlf.: +45 33 36 95 95
via ejendomsmæglerens faglige organisation Dansk Ejendomsmæglerforening (DE).
Den danske titel ejendomsmægler må kun benyttes af personer, der er registreret i Erhvervsstyrelsens ejendomsmæglerregister.
Ejendomsmæglerlovgivningen er underlagt Erhvervsstyrelsen – se www.erhvervsstyrelsen.dk
CVR-nr. i Danmark: 30278062.
Vil du som forbruger klage over en ejendomsmægler, kan dette ske til Klagenævnet for Ejendomsformidling, Islands Brygge 43, 2300 København S, tlf. 70 25 36 66, www.ejendomsmaeglernaevnet.dk.
Med venlig hilsen
Toscana Bolig
Peter Simmering
Ejendomsmægler MDE &
Licensed International Real Estate Broker