Restaurering, ombygning, tilbygning og nybygning

En lang række af de boligkøbere, vi gennem årene har assisteret med at købe en ejendom i Italien, har haft ønske om at ændre lejligheden, huset og haven, så boligen passer præcis til deres behov. Vi har siden 2008 været bindeled mellem vores boligkøbere og et dansk-italiensk entreprenør firma.

Entreprenørfirmaet styrer hele byggeprocessen med både arkitekt, ingeniør, myndigheder, håndværkere, leverandører og andre for processen vigtige specialister. Peter Simmering er den, I som bygherre vil have den daglige kontakt med hele vejen gennem byggeprocessen, såfremt I måtte ønske hans assistance. Peter vil i givet fald være linket mellem jer og byggefirmaet, hvor han vil være med til at sikre, at I får skriftligt tilbud på dansk og at priser, kvalitet og tidsplan overholdes som aftalt.

Vil I restaurere, bygge om, lave pool, renovere køkken eller bad, eller foretrækker I at bygge et helt nyt hus fra bunden i den charmerende italienske stil, hjælper vi også gerne dig med:

  • Restaurering af hus, landejendom eller lejlighed m.m.
  • Nyt køkken
  • Etablering af swimmingpool
  • Renovering af badeværelse
  • Ombygning og tilbygning
  • Energiforbedring og evt. ansøgning om tilskud
  • Bygning af helt nyt hus i klassisk stil
  • Etablering af have, olivenplantage eller vinmark


Restaurering

At restaurere et gammelt stenhus, en typisk italiensk landejendom eller en original lejlighed kræver en del tålmodighed, fleksibilitet, optimal håndtering og masser af know how.

Vi har i omkring 100 restaureringsprojekter været bindeleddet mellem entreprenør, håndværkere og vores boligkøbere.

Med andre ord er vores grundige og brede erfaring med restaurering af ejendomme i hele Italien jeres sikkerhed for, at I kan komme gennem istandsættelsen til aftalt tid og budget.


Etablering af swimmingpool

Peter Simmering har via et dansk-italiensk
byggefirma hjulpet danske boligejere i Italien
med at bygge swimmingpools siden 2008.

Langt de fleste af disse swimmingpools
er etableret med et saltvandsanlæg. Teknikken
er særdeles velfungerende, poolen er væsentlig
nemmere at vedligeholde, den er billig i drift og langt mere miljøvenlig.

Og frem for alt er badeoplevelsen betydeligt bedre end i en klor-pool.

Ring gerne for en drøftelse af jeres poolprojekt.


Nyt køkken

Langt de fleste drømmer om et helt nyt køkken, når de flytter ind i deres nyerhvervede italienske drømmehus, og det hjælper vi gerne med.

De køkkener, vi primært assisterer vores boligkøbere med, er snedkerkøkkener, der er fremstillet af dygtige toscanske snedkere, der gennem mange år har produceret køkkenelementer, skabe og skuffer, låger og bordplader.

Alle skabslåger og skuffefronter i mange træsorter og farver håndlaves efter jeres ønsker – og naturligvis i massivt træ.


Renovering af badeværelse

Badeværelset er for de fleste et af boligens vigtigste rum. Vores stil og behov ikke nødvendigvis, som det, man finder i den bolig, man har købt. Der kan således være behov for at renovere badeværelset eller måske etablere ekstra badeværelser.

I så fald er der mange ting at tage stilling til. Hvordan skal man forholde sig i forhold til de lokale myndigheders krav, hvilken stil passer til jer og jeres bolig, og hvor mange ressourcer vil I ofre på opgaven,

Vi formidler gerne kontakt til kompetente fagfolk, der holder, hvad de lover, vil vejlede om indretning, materialer, funktionalitet, byggeregler og udføre arbejdet med at bygge for jer.


Nybygning

Engang imellem er vi så heldige, at kunne formidle en byggegrund, hvor køberen kan bygge sit ønskehus.

Gennem årene har vi medvirket til at gøre drømmen til virkelighed med et nybygget hus med alle moderene bekvemmeligheder, og dog er huset holdt i den gamle charmerende toscanske eller anden italienske stil.

Selvom I bygger nyt, kan I sagtens sætte det originale italienske præg på ejendommen med brug af bl.a. antikke tegl i gulve og lofter. Derved I opnår både komfort og hygge.

Design, byggetilladelser og dygtige håndværkere er vi gerne jeres forbindelsesled til.


Have, terrasse og jord

At dyrke oliven, så man kan få sin egen olivenolie eller druer til at lave sin egen vin, er vigtig for mange, der køber en ejendom i Italien.

Og at kunne nyde en frodig natur fuld af duftende krydderurter og smukke sommerfugle er for mange en væsentlig faktor, når vi sammen med familie og venner vil nyde det italienske liv.

Vi vil rigtig gerne medvirke til, at jeres terrasse, have og den omkringliggende jord bliver jeres foretrukne sted til at hygge jer og have fred i sjælen.

Uanset om I skal have anlagt en olivenlund fra bunden, om jorden skal tæmmes eller om I skal have lavet terrasse eller indkørsel, så sig til.


Tilskud til energiforbedring

I Italien er det muligt at opnå tilskud til energiforbedringer i visse tilfælde.

Vælger I at etablere solenergi i form at et fotovoltarisk anlæg, der producerer eller et solcelleanlæg til opvarmning, kan I ansøge om tilskud hos myndighederne.

De samme gælder for andre energibesparende foranstaltninger, og det er værd at medregne denne ordning, eksempelvis når man går i gang med et istandsættelsesprojekt.

Kontakt os gerne for mere information om tilskudsordningerne.


Genbrug af materialer

Der er så meget sjæl i gamle loftbjælker, slidte tegl med glød og ting, der fortæller en historie.

Vi sætter stor pris på at fremme brugen af antikke materialer – både pga. udseendet men i høj grad også fordi det er godt for vores jordklode at genbruge visse materialer i stedet for at producere nyt, når det ikke er nødvendigt.

Der er mange muligheder for at finde originale byggematerialer og møbler, der på charmerende vis er mærket af tidens tand.

Vi deler gerne ud af vores viden. Også når det handler om genbrug i relation til renovation, herunder kompost.


Management af boligen

Vi sætter jer gerne i kontakt med et management firma, der kan tage sig af de fleste opgaver for jer, så I kan slappe af, både når I er i jeres bolig, og når I er andetsteds.

I kan bl.a. få hjælp fra managementfirmaet til:

Rengøring
Vedligeholdelse
Pasning af swimmingpool
Havearbejde og høst
Betale regninger m.m.
Reparationer

Vejen til den italienske drøm

– fra køb af ruin til færdig luksusejendom med hjælp fra Toscana Bolig

En af de ejendomme, vi har haft den store fornøjelse af at medvirke til at udvikle sig fra en ubeboelig landejendom til en smuk agriturismo, ligger nær San Gimignano i Toscana.

Følg med når ejendommen Pancolina vågner af sin Tornerose søvn – klik på billedet herunder:

Hos Toscana Bolig er vi store tilhængere af, at gamle huse istandsættes og føres up to date, men at man gør det nænsomt og både respekterer den lokale byggestil og gør, hvad der er muligt med hensyn til miljø og energiforbedringer.

Det er vores vision at give vores bedste for at skabe smukke og komfortable boliger til glæde for både boligernes ejere, naboerne og lokalsamfundet, og samtidig at gøre vores ypperste for at udvise hensynsfuldhed overfor naturen og miljøet i så stort et omfang som muligt.

Bare sig til, så er vi også gerne dig behjælpelig med at få restaureret din drømmebolig.