Billetsalget til Andrea Bocellis 10 års jubilæumskoncert på Teatro del Silenzio søndag den 2. august 2015 er lige startet….. og det går godt nok stærkt. Billetterne bliver revet væk.
Skynd jer at booke i dag, hvis I vil opleve koncerten næste sommer på Teatro del Silenzio ved Lajatico i Toscana, hvor de mange tilrejsende og lokale fans hvert år glædes, når den berømte Maestro sender sine smukke toner ud over markerne.
Billetter kan købes her:
Orientering om generalprøven
Lige inden koncerten afholdes der som regel en generalprøve, som man for omkring 40-50 Euro kan få billetter til. Det har tidligere været en rigtig god oplevelse, hvis man ikke lige synes, at man ville betale fra ca. 125 Euro og opefter for en koncertbillet. Her var generalprøven altså et rimeligt alternativ til den væsentlig dyrere koncert.
Men….. vi har fra flere sider hørt, at generalprøven i år var særdeles skuffende. Vi deltog ikke selv dette års generalprøve, så vi kan kun bringe andres mening til torvs, men tilsyneladende var der så mange afbrydelser og så lidt musik, der blev gennemsunget og -spillet, at gæsterne til generalprøven stort set ikke fik lov at nyde sang, dans og musik. De var rigtig godt skuffede og gav udtryk for, at de hellere ville have undværet – det var for dyrt for ingenting.
Det er naturligvis op til hver enkelt at vælge, og det ene års generalprøve er ikke nødvendigvis ligeledes året efter.
Herfra skal lyde GOD FORNØJELSE til dem, der bestiller billetter.
[/fusion_builder_column][/fusion_builder_row][/fusion_builder_container]