Storartet landejendom med flot park, elegant pool og smuk beliggenhed
Alt står super skarpt på denne særdeles velplejede landejendom i Firenze-provinsen. Vi er her er tæt på både Gambassi Terme, San Gimignano, Castelfiorentino og Certaldo.
Ejendommen, der er højt beliggende med dejligste udsigt over et særdeles smukt bakkelandskab, består af flere boliger: Et hovedhus i 2 plan og et gæstehus med 2 boliger, der har hver sin indgang.
Hovedhuset og den ene bolig i gæstehuset er fuldstændig restaureret i 2000. Den anden bolig i gæstehuset er elegant renoveret i 2021 – vel at mærke i moderne stil.
Hovedhus.
Stueetagen i hovedhuset består af 2 flotte stuer, et kontor og et badeværelse. På 1. sal finder man en stor lys spisestue med flot pejs og et stort køkken med en hyggelig hems, pejs og ægte pizzaovn. Endvidere er her 2 store soveværelser – det ene med altan og et dejligt badeværelse.
Gæstehus – bolig 1.
Gæstehuset består som nævnt af 2 boliger. Den ene bolig er perfekt som gæstebolig – evt. til udlejning – med et særdeles smukt soveværelse med dobbeltseng og adgang til en skøn balkon. Her er tillige et herligt badeværelse.
Gæstehus – bolig 2.
Indgangen til den nyrestaurerede afdeling fører ind til en spændende bolig bestående af en selvstændig indgang, lille terrasse, stue, badeværelse og køkken i stueetagen og et soveværelse på øverste etage. Alle materialer er af høj kvalitet og man har været bevidst om at bevare mange af de originale detaljer.
Til huset hører en særdeles smuk have med med flere terrasser, de flotteste græsplæner, fantastiske blomster og spændende planter – alt overordentligt velplejet og med bl.a. et underjordisk kunstvandingssystem, der anvender opsamlet regnvand. Her er tænkt på alt.
en udendørs pizzaovn.
Den elegante swimmingpool, der er omgivet af med smukke stensætninger, beplantning og pavilloner, måler ca. 6 x 4 meter.
Haven er et eventyr også ‘by night’, hvor belysning af bedste slags medvirker til at man har lyst til at gå på opdagelse i de trygge omgivelser
Ejendommen har i alt 2 ha jord med olivenlund – ca. 150 træer, der producerer fantastisk olivenolie. Have rummer også et fint lille stenhus med grill-plads og pizzaovn. Tillige en smuk dam med fisk og åkander, der holder myg væk.
Her er mægtig gode tilkørselsforhold via en asfalteret vej og med en kort grusvej.
Til orientering er hovedhuset forbundet med en nabos ejendom til den ene side. Man ikke bemærker dog næppe naboen, der har sin egen indkørsel og privat have, som vender væk fra hovedhuset.
Ejendommen er beliggende i landsbyen Catignano ved Gambassi Terme kun 4 km fra boligen. Her finder man både apotek og supermarked.
Ejendommen har en vældig fin beliggenhed, så det er nemt at nå de vigtigste byer og attraktioner i Toscana:
Certaldo 8 km. San Gimignano 20 km. Siena 54 km. Firenze 56 km. Pisa 73 km. Lucca 74 km og Volterra 35 km.
Til strandene og den toscanske kyst er der ca. 70 km.
Energimærke:
Kontantpris: | € 1.270.000 |
Kr. 9.461.500* | |
Boligtype: | Selvstændigt hus |
Antal værelser i alt: | 12 |
Antal soveværelser: | 4 |
Antal badeværelser: | 5 |
Boligareal – kvm: | 500 |
Jord, have – kvm: | 20.000 |
Altan, terrasse: | Ja, flere terrasse |
Antal plan: | 2 |
Etage: | 0+1 |
Swimmingpool: | Ja |
Beliggenhed: | Gambassi Terme |
Område: | Toscana |
Sagsnr.: | CH204 |
Vær venligst opmærksom på, at kortet nedenfor viser det område, boligen ligger i – kortet viser ikke den nøjagtige placering.
* Den danske pris i kr. er angivet ud fra Euro-kurs 7,45. Boligens pris er fastlagt i Euro og der må således tages forbehold for kursudsving ved omregning til danske kroner. Omkostninger til notar, tinglysning, registreringsafgift, skat m.v. er ikke inkluderet i prisen, da købers valg af bl.a. registreringsform påvirker udgiften. Udgiften beregnes således ud fra købers valg. Se mere under ‘Værd at vide’ og i salgsopstillingen for hver enkelt ejendom.