Vi hjælper med boligsøgningen

Lad os finde din nye italienske bolig – spar penge og opnå fuld tryghed.

Hvis du her på vores hjemmeside ikke har fundet den bolig, du drømmer om at købe i Italien, kan vi sagtens hjælpe dig med at finde andre interessante boliger f.eks. hos italienske mæglere og private sælgere.

Hos Toscana Bolig® har vi et særligt team, der gerne hjælper dig med at finde den rette bolig i Italien. Vores team letter søgningen for dig og sikrer, at de krav, du har til din nye bolig bliver imødekommet i videst muligt omfang.

Du skal blot fortælle os, hvad du ønsker, og så går vi i gang med at lede efter relevante boliger – uanset om du drømmer om et gammelt stenhus, som skal sættes i stand helt efter dit hoved eller du tænker på en bolig beliggende i gå-afstand til en rigtig hyggelig restaurant, så du kan spadsere hjem efter at have smagt de dejligste lokale specialiteter og en lækker flaske vin eller om du ønsker at kunne samle familie og venner til sommerfester og ferier omgivet af vinmarker, oliventræer og italiensk charme.

Skriv til os via formularen til højre. Når vi kender dine boligønsker, finder vi forskellige boliger i den prisklasse, med den beliggenhed, i den størrelse og den stil, du gerne vil have – uanset hvor i Italien, du foretrækker at købe.. Vi sætter en ære i at finde det sted, der er rigtigt for dig og dine kære.

Sammen gennemgår vi de fundne ejendomme. De ejendomme, du vælger at se nærmere på, går vi i dybden med og arrangerer evt. besigtigelse for dig.

Vores boligsøgning for dig i Italien er efter princippet ‘KØBT ELLER GRATIS’.

Når en boligejer i Italien ønsker at sætte sin ejendom til salg hos en italiensk ejendomsmægler, indgår sælger en aftale med sin mægler omkring bl.a. en kommission, som mægleren vil modtage ifm.salget. Skulle en anden ejendomsmægler eller købermægler præsentere en kunde, som gerne vil købe den pågældende bolig, skal den nævnte kommission deles mellem sælgers og købers mæglere. Denne opdeling i hhv. køber og sælger salær er en metode, der anvendes i en lang række lande rundt om i verden – bl.a. i Spanien og USA. Fordelen for sælger er naturligvis, at han derved får præsenteret og muligvis solgt via mange flere ”mæglere”. Og fordelen for køber er, at man har en professionel købermægler, der gør sit ypperste for at finde den helt rette bolig til den rigtige pris – ‘jeres mand’.

Vores service med at finde den rette bolig til dig i Italien foregår efter princippet ‘købt eller gratis’. Det vil sige, at boligsøgningen i sig selv ikke koster dig noget. Vi udarbejder en rådgivningsaftale, så du ved, hvad det vil koste dig at benytte dig af vores kompetencer og erfaringer, når du for alvor bliver interesseret i at købe en af de ejendomme, vi har fundet til dig.

Først i det øjeblik, dit boligkøb er en realitet og købsaftalen er underskrevet hos notar, koster det dig købersalær – og med os som købermægler tilfalder dette os. Vores salær svarer til det salær, du ellers skulle betale til sælgers ejendomsmægler, hvis du ikke havde Toscana Bolig® som din købermægler. Kontakt os gerne for yderligere oplysninger om vores salær.

Med udgangspunkt i den rådgivningsaftale, som både du og vi har underskrevet, indleder vi  vores arbejde og sørger f.eks. for at forhandle af den optimale pris for den pågældende ejendom og de bedste betingelser for dig m.m., samt med at tilrettelægge den praktiske gennemførelse af handlen.

Salær til mægler når du handler bolig i Italien

Hvad får du for det salær, du betaler

Salæret, du som køber skal betale i enhver italiensk bolighandel, giver dig langtfra samme informationer, muligheder og rettigheder. Her er nogle af de forskelle, der er, mellem Toscana Bolig® og den italienske ejendomsmægler, og da du betaler stort set det samme, er der klart nogle overvejelser, du bør gøre fra start:

med-italiensk-saelger

Vær opmærksom på, at INGEN andre danske agenter eller formidlere af fast ejendom i Italien og ej heller italienske ejendomsmæglere er omfattet af en garanti-ordning, der sikrer dine penge og din handel – det er kun Toscana Bolig® ved Peter Christian Simmering, som er ejendomsmægler MDE og dermed underlagt de strengeste krav til forbrugerbeskyttelse indenfor ejendomshandel – også når ejendommen ligger i Italien. Tryghedsmærket for bolighandel i udlandet og for køberrådgivning er din sikkerhed for, at du kommer trygt gennem købsprocessen.

Toscana Boligs opgave som din købermægler i Italien

Når vi har fundet en ejendom, du gerne vil købe, undersøger vi alle forhold grundigt og udarbejder økonomiske beregninger for ejendommen, så du får et fyldestgørende overblik over, hvad hele handlen for den pågældende ejendom indebærer og koster – inkl. notar, købsskatter, oversættelser, danske og italienske ejendomsskatter m.m.

Vi sørger for, at du får købsaftalen og alle væsentlige dokumenter oversat til dansk, og vi gennemgår det hele med dig, inden du skriver under nogen som helst købsaftale, så du ved, hvad du faktisk er ved at købe.

Fordi Toscana Bolig® er et autoriseret mæglerfirma i både Danmark og Italien, kan vi uden ekstra omkostninger for dig være din købermægler og give dig al vores rådgivning på følgende måde:

I Italien skal man som køber betale købersalær til den lokale ejendomsmægler, som formidler en bolig. Købersalæret udgør som regel 3-5% af boligens pris – en omkostning der ikke er medregnet i den udbudte pris. Det betyder, at du som køber skal betale købersalær på € 6.000-10.000 til den italienske mægler, hvis dit drømmehus koster € 200.000.

Når du engagerer Toscana Bolig® som din købermægler, kan vi iht. gældende italiensk lov blokere for, at den lokale mægler opkræver købersalær af dig. I stedet for betaler du købssalæret til Toscana Bolig®. Med andre ord: Det koster dig det samme, uanset om du betaler købssalæret til den lokale mægler eller til os. Den store forskel er, at den lokale mægler er ‘sælgers mand’, mens vi er 100% på din side, og du er således sikker på, at vi handler i din interesse og opnår den pris og de vilkår, der er bedst for dig i forbindelse med dit boligkøb.

Her kan du se, hvordan der betales mægler-salær i en italiensk bolighandel MED eller UDEN vores medvirken som købermægler – eksemplet er for ejendomme udbudt til min. € 100.000.

pris-graf1

Det er vores erfaring, at stort set alle vores kunder sparer rigtig mange penge, når vi er deres købermægler – langt flere penge, end du betaler for vores assistance – vi har nemlig kendskab til de reelle salgspriser i et givent område. Med vores viden og erfaring – ikke bare om udbudspriserne men også om de faktiske salgspriser – kan vi forhandle for dig. Alene dette gør, at vi oftest tjener din betaling til os hjem flere gange.

Du er velkommen til at kontakte os for yderligere information og evt. for at aftale et uforpligtende møde.

Læs også mere om særlige forhold i forbindelse med italiensk bolighandel.