Delvist istandsat historisk hus med vidunderlig udsigt over Vinci
Denne ejendom har sin helt særlige historie i tilknytning til ingen mindre end selveste Leonardo da Vinci, som blev født og opvoksede i dette smukke område. Dette smukke stenhus ligger cirka en km fra Leonardo da Vincis fødested og kun få kilometer fra Vinci centrum, og har en fuldstændig uspoleret udsigt mod syd, der garanterer de mest betagende solnedgange, der let kan tage pusten fra de fleste.
Ejendommen er blevet restaureret i grove træk, men der mangler stadig en del. Husets tag og ydermure er allerede smukt restaureret, mens huset mangler at blive istandsat indvendigt. Dette giver en enestående mulighed for at sætte sig eget præg på stedet og få lige præcis det hus, man drømmer om. Denne skønne plet er dog virkelig værd at bruge kræfter på.
Her er det efter al sandsynlighed muligt at lave en swimmingpool. Dette forudsætter dog en endelig byggetilladelse fra myndighederne.
Boligens arealer er allerede opdelt således, at man i grundplan kan indrette en stor stue, spiseareal, køkken og et badeværelse, mens 1. sal er inddelt i 3 store soveværelser og to badeværelser. Til boligen hører tillige en stor olivenlund.
Energimærke:
Kontantpris: | € 269.000 |
Kr. 2.004.050* | |
Boligtype: | Landejendom |
Antal værelser i alt: | 7 |
Antal soveværelser: | 3 |
Antal badeværelser: | 3 |
Boligareal – kvm: | 240 |
Jord, have – kvm: | 2000 |
Altan, terrasse: | - |
Antal plan: | 0-1 |
Etage: | 0 |
Swimmingpool: | Kan laves |
Beliggenhed: | Vinci |
Område: | Toscana |
Sagsnr.: | CH113 |
Vær venligst opmærksom på, at kortet nedenfor viser det område, boligen ligger i – kortet viser ikke den nøjagtige placering.
* Den danske pris i kr. er angivet ud fra Euro-kurs 7,45. Boligens pris er fastlagt i Euro og der må således tages forbehold for kursudsving ved omregning til danske kroner. Omkostninger til notar, tinglysning, registreringsafgift, skat m.v. er ikke inkluderet i prisen, da købers valg af bl.a. registreringsform påvirker udgiften. Udgiften beregnes således ud fra købers valg. Se mere under ‘Værd at vide’ og i salgsopstillingen for hver enkelt ejendom.