fane-blog-1
fane-blog-2
fane-blog-3
fane-blog-4
fane-blog-5
fane-blog-6
fane-blog-7

Billetsalget til Lucca Summer Festival 2015

Lucca Summer festival i 2015

Hvis du ikke allerede har opdaget det, kan vi fortælle dig, at forberedelserne til næste års sommerfestival i Lucca allerede er godt i gang. Fire navne er allerede på plads – og det er bestemt ikke hvem som helst – en markant opgrading for Lucca i forhold til det forgangne år.

  • Elton John giver koncert den 11. juli
  • Mark Knopfler spiller den 22. juli
  • Robbie Williams brager igennem den 23. juli
  • Lenny Kravitz kan opleves den 26. juli

Alle koncerterne, der foregår på Piazza Napoleone i hjertet af Lucca, kan man købe billet til via festivalens hjemmeside på dette link – klik her.

Måske det var en passende julegave idé?

Under alle omstændigheder er det en herlig oplevelse at være til koncert i Lucca – en tilbagevendende begivenhed, som alle, der har en bolig i Toscana eller bare holder ferie i Lucca området, glæder sig til – for os personligt er det ikke en rigtig sommer, uden at vi har været til en af de årlige sommerkoncerter i Lucca.

Rigtig god fornøjelse!

12. december 2014|

Berigende bog om Toscana anbefales

’Toscana – maden, vinen, kulturen og landskabet’
af Camilla Bondo Pedersen & Anne Mette Rosendahl Ariani

toscana-maden, vinen, kulturen-og-landskabet-www.ToscanaBolig.dk

Forleden udkom en ny dejlig bog om Toscana – denne smukke og velskrevne bog er intet mindre end berigende. Når jeg læser den, bobler jeg af glæde – jeg begejstres og klukker inden i, for de to forfattere beskriver lige præcis alt det, der er så enestående ved Toscana – alt det jeg selv elsker så inderligt og altid savner, når jeg ikke er der.

Bogen handler om den på alle måder rige italienske region, dens historie, charme og ikke mindst maden og vinen. Bogen er skrevet af to yderst kompetente og gæve kvinder, der begge har studeret på universitetet i Firenze og har boet i Toscana i rigtig mange år. De er autoriserede guider i henholdsvis Siena og Firenze, hvor de med udgangspunkt i deres dybe kærlighed til Toscana og store viden om regionen giver turister et godt kendskab til det bogen handler om – maden, vinen, kulturen og landskabet. Med andre ord – forfatterne ved virkelig, hvad de skriver om.

Med dejlige billeder, mange pudsige anekdoter, beskrivelser af steder og historiske beretninger får man som læser et fint indblik i det charmerende Toscana, der er vores kulturs vugge. Til forskel fra så mange andre bøger om Toscana, udmærker denne sig ved at beskrive Toscana ud fra de 10 provinser – Firenze, Siena, Grosseto, Pistoia, Arezzo, Lucca, Pisa, Prato, Livorno og Massa Carrara. På denne måde får man indblik i Toscanas mangfoldighed, og man kan næsten ikke vente med at gå på opdagelse i hver eneste provins med dens særkende, unikke historie, århundredegamle traditioner og ikke mindst den lokale yderst delikate mad og vin.

’Toscana – maden, vinen, kulturen og landskabet’ oser af passion. Såvel for forfatterne som for mig er livet i Toscana en nemlig passion – en slags forelskelse, som jeg ved vil vare hele livet – heldigvis. Det er denne passion jeg også oplever, de fleste af vores boligkøbere har, og som gør, at de realiserer deres drøm om at eje en bolig i Toscana – det er det toscanske liv, vi alle gerne vil være en del af – vi vil have Toscana under huden. Derfor vil jeg anbefale bogen til alle, der drømmer om at høre til i Toscana – eller allerede er så lykkelige at gøre det. For uanset om man er nybegynder udi den smukkeste region eller om man har et fast tilhørsforhold hertil, kan man nyde billederne, stemningen og fortællingerne.

En rigtig god julegave idé

Bogens titel:   ’Toscana – maden, vinen, kulturen og landskabet’
Skrevet af:      Camilla Bondo Pedersen & Anne Mette Rosendahl Ariani
Forlag:             Gyldendal
Sider:               325
Pris:                 kr. 299,-

Du kan bestille bogen hos Toscana Bolig.
Send os en mail ved at klikke her – eller ring til os på tlf. 4581 4511.

18. november 2014|

Koncertbilletter til Andrea Bocelli revet væk


Andrea Bolcelli i Toscana

Billetsalget til Andrea Bocellis 10 års jubilæumskoncert på Teatro del Silenzio søndag den 2. august 2015 er lige startet….. og det går godt nok stærkt. Billetterne bliver revet væk.

Skynd jer at booke i dag, hvis I vil opleve koncerten næste sommer på Teatro del Silenzio ved Lajatico i Toscana, hvor de mange tilrejsende og lokale fans hvert år glædes, når  den berømte Maestro sender sine smukke toner ud over markerne.

Billetter kan købes her:

Orientering om generalprøven
Lige inden koncerten afholdes der som regel en generalprøve, som man for omkring 40-50 Euro kan få billetter til. Det har tidligere været en rigtig god oplevelse, hvis man ikke lige synes, at man ville betale fra ca. 125 Euro og opefter for en koncertbillet. Her var generalprøven altså et rimeligt alternativ til den væsentlig dyrere koncert.

Men….. vi har fra flere sider hørt, at generalprøven i år var særdeles skuffende. Vi deltog ikke selv dette års generalprøve, så vi kan kun bringe andres mening til torvs, men tilsyneladende var der så mange afbrydelser og så lidt musik, der blev gennemsunget og -spillet, at gæsterne til generalprøven stort set ikke fik lov at nyde sang, dans og musik. De var rigtig godt skuffede og gav udtryk for, at de hellere ville have undværet – det var for dyrt for ingenting.

Det er naturligvis op til hver enkelt at vælge, og det ene års generalprøve er ikke nødvendigvis ligeledes året efter.

Herfra skal lyde GOD FORNØJELSE til dem, der bestiller billetter.

[/fusion_builder_column][/fusion_builder_row][/fusion_builder_container]
3. oktober 2014|

Cirque du Soleil optræder i Firenze

quidam-i-toscana

Den formidable kunstnergruppe Cirque du Soleil optræder med deres enestående show Quidam i november i Firenze på Nelson Mandela Forum.

Du kan købe billetter på TicketOne til et af de ialt 7 shows:
onsdag d. 5. november 2014 kl. 20.00
torsdag d. 6. november 2014 kl. 20.00
fredag d. 7. november 2014 kl. 20.00
lørdag d. 8. november 2014 kl. 16.30
lørdag d. 8. november 2014 kl. 20.00
søndag d. 9. november 2014 kl. 13.30
søndag d. 9. november 2014 kl. 17.00

Link til billetterne, der koster fra € 40,25 pr. person – klik her

En super oplevelse, der kan anbefales!

23. september 2014|